Jeg burde tabe mig, men har egentlig ikke rigtig lyst….

Er du nogle gange i tvivl, om du overhovedet har lyst til at skulle tabe dig, men føler du bliver nødt til det, for at passe ind i samfundets snævre rammer?

Det er ikke nemt at være overvægtig og kræve sin plads i samfundet, uden at blive kigget skævt til eller decideret dømt på sit udseende. Vi har desværre hen over rigtig mange år, opbygget en kultur i vores samfund, hvor tynd er lig med rigtig. Og hvis man ikke lever op til disse krav om at være slank, så følger der en masse skyld, skam og selvbebrejdelse med, som kan være svært at deale med på en sund og konstruktiv måde.

Hvor er det bare trist at vi ikke kan få lov til at være forskellige og have forskellige kroppe, uden at vi skal dømmes rigtige eller forkerte. I den ideelle verden ville vi alle acceptere hinanden og der ville ikke herske et forskruet skønhedsideal, som de færreste kunne leve op til. Lad os lige et øjeblik lege med tanken om, at der slet ikke var noget skønhedsideal. Hvis det slet ikke fandtes, og det var lige så accepteret og attraktivt at være fyldig, have deller og mormorarme, som at være tynd og trænet. Ville du så stadig synes at du burde tabe dig?

Hånden på hjertet. Ville du?

Jeg ved det er nærmest en umulig ting at forestille sig, for skønhedsidealer har altid været fremherskende i samfundet, og sat normen. Men hvis du vidste, at dine ekstra kilo ikke var sundhedsskadelige og at der ikke var nogen forventning og noget pres om at du skulle være tynd. Ville du så stadig føle en trang til at tabe dig? Jeg tror det faktisk ikke. Jeg tror at vi alle ville slappe mere af og at slankeindustrien ville få svære odds. Det er sikkert utopi at tro, at vi nogen sinde kunne komme derhen, som samfund. Men det er ikke utopi at tro, at vi godt kan rykke os i den retning.

Vi ser allerede fremskridt i den retning.

Den ”kurvede” kvinde vinder mere og mere frem i reklamerne i et forsøg på bevidst at hylde forskellige kroppe.

Hurra for det! For 10 år siden kunne man også i ny og næ finde en modereportage i et modeblad, hvor der blev vist tøj til den kurvede kvinde. Der var bare det ved det, at den model de brugte, overhovedet ikke var kurvet eller plussize. Hendes hofter var måske en smule bredere end den gængse models. Men ellers var hun stadig et uopnåeligt ideal for den almindelig kvinde. Og faktisk fik det nogle gange den stik modsatte effekt af hensigten. Nemlig at den almindelige kvinde følte sig endnu mere forkert, når nu hende den slanke model blev kaldt for plussize. Hvor efterlod det os andre?

I dag er vi heldigvis og trods alt kommet længere. Det er ikke unormalt at se skønne kvinder i mange former og aldre, reklamere for fx undertøj. Jeg ved ikke hvordan du har det med den udvikling – men jeg er decideret lykkelig over den. Jeg kan ikke få nok af at kigge på appelsinhud, strækmærker og deller. FORDI DET GIVER MIG EN FØLELSE AF AT VÆRE HELT NORMAL! – Og det har vi simpelthen brug for.

Så hvis du sidder med en følelse af at du burde tabe dig – så vil jeg gerne starte med at spørge dig: For hvis skyld? For jeg er 100% sikker på, at du er skøn og dejlig og smuk præcis som du er. Med alle dine såkaldte ”fejl”! Jeg tror ikke på dig, når du siger, du ikke er god nok som du er! Jeg køber ikke ind på præmissen om, at du kun kan være lykkelig når du vejer XX antal kilo! For tror du helt ærligt at dine problemer i livet forsvinder sammen med kiloerne? Langt de fleste af dine udfordringer og problemer vil stadig være til stede i dit liv.

Har du kigget dig omkring? Alle er forskellige. Og alle andre (især kvinder) kigger misundeligt på personen ved siden af, og ville ønske de havde hendes dit eller dat. Men hvad nu hvis vi alle blev hos os selv, og begyndte at acceptere vores kroppe, som det allerførste? Og når vi havde brugt tilpas lang tid på den proces, så kunne vi begynde at bevæge os fra accept til taknemmelighed og kærlighed. Og når vi havde brugt tilpas lang tid på den proces, så kunne vi begynde at mærke efter om vi overhovedet havde lyst til at gå ned ad den vej, der indeholder restriktioner, pres og fokus på vægten.

Måske havde vi så ikke længere lyst til et vægttab, men mere lyst til at leve et godt og tilfredsstillende liv,
sådan som vi er? Måske havde vi stadig lyst til at lave en ændring – men så er beslutningen i det mindste taget på et solidt grundlag, og ikke på grund af et ”burde” eller negativ kropsopfattelse.

Jeg håber du vil reflektere og tænke over din egen proces. At du vil lade en dør stå på klem i din bevidsthed, så muligheden for en anden og mere kærlig indgangsvinkel til din krop, kan finde vej.

Så lad mig her til sidst spørge dig, om du lige nu sidder med et ønske om vægttab? Eller er du mere til den vægtneutrale udgave af dig selv?

Del gerne dine tanker – jeg elsker at høre din mening.

Omsorg og kram fra mig til dig,

Anja ♥


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *