Det er der mange af os der gør i ny og næ.
Og det er der, helt grundlæggende, slet ikke noget hverken forkert eller unormalt i.
Men.
Bliver det til et fast og uhensigtsmæssigt mønster hos os, så kan det hurtigt få konsekvenser. Blandt andet for vores vægt.
Men ud over en eventuel stigning i vægten, så er der også en anden og mindst lige så uhensigtsmæssig konsekvens.
Læs med her…
Følelser kan være svære at være i.
Det kan både være de tunge og negative følelser, men også de positive.
Som oftest er det dog de følelser som vi kalder for “negative”, som vi helst vil af med i vældig fart når de indtager vores system.
For det er ikke rart at være eksempelvis ked af det, trist, bekymret eller usikker.
Og der er mange forskellige måder man kan undgå at mærke disse følelser.
For nogen er det at scrolle uendeligt på de sociale medier.
For andre kan det være at ryge og/eller drikke.
Og så er der mange af os der bruger maden som middel, når noget er svært.
Listen er lang…
For det handler om at dulme.
Uanset hvilken af de ovenstående scenarier der udspiller sig hos dig, så har alle metoderne det til fælles, at de hjælper os med at regulere vores følelser.
Så selv om det i længden kan være en uhensigtsmæssig adfærd, så er det blot et forsøg på at give dig selv noget egenomsorg og hjælpe dig selv i situationen.
Det kan godt hjælpe os at huske på dette, når vi igen har dulmet vores følelser med en hel plade Marabou og har det elendigt over det bagefter.
Du forsøger blot at hjælpe dig selv – du gør det bare på en måde som ikke virker efter hensigten i længden.
Det vender vi lige tilbage til.
Som sagt er det helt normalt at vi bruger mad som et redskab til omsorg.
Det kan være en helt bevidst handling, men det kan også nogen gange være så ubevidst, at vi først bliver klar over det, når pakken med kiks er tom.
Det er typisk når vi nærmest slet ikke når at registrere følelsen ordentligt og få sat ord på følelsen, inden vi allerede er i gang med at bedøve den. Det med kiksepakken “sker ligesom bare” – kender du det?
Så der hvor det for alvor begynder at blive et problem for os, er når vi igen og igen undgår at tage stilling til og mærke de følelser der er på spil i os.
Når vi bruger maden, de sociale medier, stofferne, alkoholen etc. til at dulme med.
Og nogle gange tyer vi til flere af tingene.
Eksempelvis når vi først overspiser på en følelse, og dernæst fordyber os i de sociale medier og scroller os væk fra den følelse af skam der er opstået lige efter overspisningen.
Problemet med at leve på denne måde er, at det ikke blot har konsekvenser for din vægt. Når vi snakker om følelsesmæssig spisning.
For når du dulmer de svære følelser, så dulmer du helt automatisk også alle de andre følelser.
Hvad mener jeg så med det?
Når du bedøver svære følelser i livet så som sorg, tristhed, angst, ensomhed etc, – så bedøver du ikke kun disse følelser, men i samme snuptag også de andre følelser så som glæde, taknemmelighed, lykkefølelse etc.
Og det var trods alt ikke meningen, vel…
Der er en skøn og meget inspirerende kvinde der hedder Brené Brown, som er en amerikansk professor, forfatter og foredragsholder, der har udtalt disse kloge ord:
“We cannot selectively numb” !
Altså frit oversat:
“Vi kan ikke kun nøjes med at bedøve noget, uden samtidig at bedøve noget andet”
For det helt store problem med at dulme dine følelser i stedet for at mærke dem og lytte til deres budskab til dig, det er at vi samtidig bedøver alle andre områder af vores liv.
Vi er ikke os selv, og vi lever ikke vores bedste liv, så længe vi uhensigtsmæssigt bruger maden igen og igen som et redskab til at få de svære følelser på afstand.
Måske kan du genkende det fra dig selv?
At have en adfærd som ikke er god for dig og ikke udvikler dig i en positiv retning, er drænende og hårdt og det har den effekt, at det også lægger låg på alt det gode der sker i dit liv.
Når du er glad, sniger det sig højst op til at være måske 90%, for der ligger hele tiden “noget” og tynger i baggrunden. Noget som du måske slet ikke kan sætte ord på. Noget ubestemmeligt der sætter en dæmper på alt.
Det er uforløste og ubearbejdede følelser der hober sig op i dit system og du ved ikke hvad du skal stille op med dem.
Så det kan slet understreges nok, vigtigheden af at:
- Geare ned. Komme ned i det daglige tempo. For så kan du nemlig begynde at….
- praktisere at være mindfull og…
- lægge mærke til hvad der dukker op af følelser og…
- mærke dem, blive i dem og være nysgerrig på dem og…
- vælge en anden strategi end du plejer
Ofte når vi begynder at blive opmærksomme på vores følelser og begynder at acceptere dem i stedet for at dulme dem, så finder vi ud af, at de lige så stille forsvinder igen. Hurtigere end vi måske lige regnede med.
Og det er lige præcis her nøglen ligger, til at slippe den følelsesmæssige spisning på sigt.
Indrømmet, det kan være en svær øvelse at gå i gang med, men det er helt klart det hele værd.
Og har du brug for hjælp til at forstå dine følelser og være i dem, så er der hjælp at hente.
Tøv ikke med at kontakte mig hvis du ønsker min hjælp.
Her afslutningsvis vil jeg gerne give dig disse ord med på din vej idag, hvis du kæmper med følelsesmæssige spisninger:
Husk
Du ER ikke dine følelser – du HAR følelser.
Ex. Jeg ER ikke vred – jeg FØLER mig vred.
Kend forskellen.
Dine følelser er hverken forkerte eller farlige. De forsøger blot at fortælle dig noget!
Hilsen Anja ♥
Jeg hedder Anja og er 47 år. Jeg er certificeret Madmentor hos Marie Steenberger, april 2022.
Derudover har jeg en coachuddannelse fra Weight Watchers Denmark fra 2014, med mig i bagagen.
Samtidig er jeg mor, kæreste, ex-kone, datter, bonusmor, søster, svigermor, veninde og kollega….
Jeg brænder for at hjælpe dig med at slippe følelsesmæssige- og uhensigtmæssige spisemønstre, så du i stedet kan få en selvkærlig adfærd, madro, kropsro og sindsro.
Rigtigt ❤️
Tak for et godt indlæg
Selv tak.Dejligt du kunne bruge det