Det føles frustrerende.
Du har droppet slankekurene, men du føler stadig at maden har for stor magt over dig.
Det er der helt sikkert flere gode grunde til.
Læs videre her.

---

---

Den svære tid efter mange slankekure.

Det kan i sig selv være rigtig svært at droppe tanken om at gå på en ny slankekur, når utilfredsheden med kroppen banker på igen-igen.
Det er formentlig mange års diæt-mentalitet der skal brydes, og det er ikke nemt.
Men siden du læser med her, så tænker jeg at du allerede har taget beslutningen om, at det skal være slut med slankekure fremadrettet – måske er du allerede kommet så langt, at du ikke er faldet i fælden at påbegynde en ny kur, selv om din hjerne har forsøgt at fortælle dig, at det er den eneste løsning.

Tillykke med at du er kommet så langt!
Det er altså stærkt at bryde det mønster.
At du overhovedet tænker over, om din adfærd er god for dig og om det er den rette adfærd at fortsætte med fremadrettet, viser mig at du tager dig selv seriøst og at du bevidst har slukket for den del af din autopilot.
Du har trukket vejret ned i maven og reflekteret over, hvad der mon er godt for dig og hvordan du kan ændre din situation.

Det er simpelthen så stærkt gået! Måske er du slet ikke klar over, hvor stort et skridt i den rigtige retning du allerede har taget?
I så fald, så fortjener du en high-five her fra mig.

Men hvorfor driller det så meget i dagligdagen?

Sagen er den, at selv om du ikke længere udfører selve den restriktive handling i forbindelse med mad og spisning i praksis, så kan der sagtens være mentale restriktioner, der stadig driller dig.
Den mentale del er ret snedig og kan være svær at have med at gøre, hvis man ikke er klar over hvad der er på spil.

Det er helt normalt at gå igennem denne fase.
Langt de færreste formår at gå fra restriktioner og kontrol af deres mad og spisning, til at få 100% ro på med det samme.
Tænk lige over hvor mange år du har været restriktiv.
Måske i flere år.
Måske endda i flere årtier?
Det lyder så voldsomt at man har været på kure on/off i flere årtier, ikke desto mindre er det virkeligheden for rigtig mange mennesker, mig selv inklusive.
Så egentlig siger det sig selv, at det mentalt ikke er nemt at fralægge dig den vane, som du aktivt har valgt til i så mange år.

Så selv om du nu er stoppet med selve HANDLINGEN af slankekure og restriktioner, så tager det altså noget tid at få det mentale aspekt med ( tanker/overbevisninger )

---

---

Den snedige kur-mentalitet.

Hvorfor er så, at du stadig føler at maden kontrollerer dig?

Det er det fordi du højst sandsynligt stadig falder i disse fælder:

• Du tillader dig selv at spise kagen, men kun en meget lille stykke.
  For at lære dig selv at komme væk fra “nu eller aldrig mentaliteten” ( aka “det sidste måltid”), er det nødvendigt at du giver dig selv 100% lov til at spise lige præcis så stort et stykke kage, som der skal til, for at du er RIGTIG tilfredsstillet, og at du ikke bebrejder dig selv bagefter.
  
• Du tillader dig selv at spise kage, men KUN til specielle lejligheder eller når du har “fortjent” det.
  Denne form for betinget tilladelse vil hele tiden afholde dig fra at kunne mærke ordentlig efter, hvornår du føler den rigtige lyst til kagen vs. hvornår du ikke gør.
  
• Du dømmer dig selv når du har spist kagen.
  At have en fordømmende tilgang til specielle madvarer, er selve roden til den skyld og skam du føler i forbindelse med mad. Denne tilgang er med til at vedligeholde den negative spiral af restriktioner og overspisninger.

Så selv om du aktivt har valgt at stoppe med at have restriktioner omkring din mad og spisning, kan du stadig være offer for den mentale del, som sidder så fastgroet i dig.

At arbejde med og på disse mentale tilstande, og kigge dybere ind i hvorfor du gør som du gør, er nøglen til at slippe helt fri fra dit spisefængsel.

Hvor kan du selv se at du stadig er mentalt restriktiv, selv om du har valgt at ville være tilladende i dine handlinger?
Hvor modsiger dine handlinger og dine tanker hinanden?

Med ønske om en dejlig ny uge,

Anja