Lær at navigere udenom trøstespisning.

Ønsker du at lære at navigere udenom trøstespisning og finde andre veje at gå, en gang imellem?
Og er du egentlig klar over hvornår du praktiserer trøstespisning og i hvilke situationer?
Eller sker det bare, og så tænker du først over det når spisningen er overstået?
Det er faktisk meget almindeligt.


Trøstespisning
Søde sager, fx småkager eller kiks er nemme at hive ud af skabet i en fart og dulme de trælse følelser med.

Hvorfor trøstespiser vi?

Det gør vi fordi vi har brug for det! Fordi vi ikke ved hvordan vi ellers skal hjælpe os selv, når vi føler noget, som vi ikke synes er rart.
Trøstespisning i sig selv er ikke hverken forbudt eller forkert – det er noget de fleste mennesker gør en gang i mellem, for at få en øjeblikkelig forløsning.
Men selve forløsningen er kortvarig og kan udløse andre svære følelser, såsom skam og skyld.
Især hvis du er én af dem som bruger trøstespisning ofte, i stedet for at se de reelle følelser i øjnene og anerkende dem.

Hvis trøstespisning er et problem for dig og det oftest er den vej du vælger for at navigere i dine følelser, så vil du helt sikkert kende til den følelse af ubehag der vælter ind over én bagefter.
Problemet med at vælge mad eller en anden måde at undertrykke følelser på, er at det rent faktisk forstærker følelserne og ikke reducerer dem.
Man kan sige, at den svære følelse måske gik væk da du spiste småkagerne, men det gjorde den kun for at hente og vende tilbage med sine to bedste venner: skyld og skam.
Så pludselig sidder vi ikke bare tilbage med den oprindelige ubehagelige følelse, men vi har følelsen af skyld, skam, håbløshed og opgivenhed oveni.
Det er ikke et rart sted at være.
Og den oprindelige følelse går ikke væk i særlig lang tid, før den vender tilbage i forstærket udgave.

Så det at trøstespise eller spise på følelser, er en måde at regulere sig selv og sin sindstilstand, og selv om det kan være en uhensigtsmæssig adfærd hvis det bliver et gentagent mønster, så er det en form for egenomsorg.

Trøstespiseren: Spiser når det er synd for dem, når de er kede af det, føler sig svage, anderledes, ensomme, små, utilstrækkelige, stressede eller trætte. Når de føler at de ikke slår til, enten helt konkret i hverdagen eller på et mere overordnet plan i livet.

/ Marie Steenberger, Madmentoruddannelsen

Lær at genkende dit trøstespisningsmønster.

Det er en rigtig god ide at kigge efter i sømmene, hvorfor du trøstespiser og hvornår.
Måske har du en fornemmelse af, hvad det drejer sig om og hvad der kan trigge følelserne der får dig ud i trøstespisning.

Lad os tage udgangspunkt i en følelse vi alle kan genkende, nemlig tristhed eller i tungere udgave: sorg.

Det er vigtigt at du bliver bevidst omkring og kan kortlægge hvad der sker i dig, når disse følelser er på spil, så du kan genkende dem hurtigere når de kommer.
Rigtig mange af os når nærmest ikke at genkende og anerkende følelserne, inden vi allerede har dulmet dem.
Så første skridt er at få skabt et “mellemrum” imellem det der opstår i dig og spisningen, så du har en chance for at kunne vælge en anden vej end fx. spisningen.


trøstespisning og følelsesmæssig spisning
De søde sager lægger midlertidigt låg på den tilstand der er svær at rumme.

Tænk tilbage på en situation hvor du har oplevet at være trist eller føle sorg.

Hvordan føles denne følelse fysisk i kroppen?
Dette er vigtigt at kortlægge, så vi kan genkende og forstå hvad der er på spil, ved at lytte til vores krop. Det vil hjælpe os fremadrettet med at få øje på følelsen i kroppen, inden vi ubevidst griber til hurtige løsninger der dulmer.
Så, når du tænker på denne situation hvor du har følt dig trist, hvordan føles det så i kroppen?
Det kunne fx. være hjertebanken, tomhed, følelsesløshed i arme og ben, sug i mellemgulvet, følelse af tunghed etc.
Prøv at være meget specifik og komme hele vejen rundt.

Forbliv i situationen men forlad for et øjeblik oplevelsen af hvordan det føles i kroppen.

Hvilke tanker dukker op hos dig når du befinder dig i den triste tilstand?

Ofte er det de samme tanker der dukker op, selv om omstændighederne for tristheden er forskellige.
Det er slet ikke sikkert at du nogen sinde har tænkt nærmere over det, men det kan være ligesom en pladespiller der er gået i hak, når tristheden tager over og tankerne begynder at køre i hovedet på dig.
Fx. ” jeg kan ikke klare det” – ” jeg er ikke god nok” – ” jeg er ikke værd at elske” – “det hele kan være ligemeget” – ” det bliver aldrig godt igen”.
Ja, måske du siger noget helt andet til dig selv?

Nu har du gennemgået hvad der sker i kroppen på dig og hvilke tanker der tager over, når du er trist.
To vigtige elementer at få kortlagt.

Så nu er tiden kommet til at se på din adfærd, imens du er i denne tilstand.

Hvad gør du egentlig når du føler dig trist?
Går du i gang med at kigge skabe eller køleskab igennem for at finde noget du kan trøstespise?
Udsætter du dig selv for en decideret overspisning?
Isolerer du dig selv?

Tankerne forstærker følelserne.

Når tankerne forstærker følelserne, forstærkes også de kropslige symptomer og i sidste ende den ukontrollerede adfærd.
Så det gælder om at begynde at stille spørgsmålstegn ved de tanker der dukker op.
Det er ofte lige præcis der, du kan bryde cirklen og komme ud af det negative loop, så du kan navigere udenom trøstespisning.
Det er hjælpsomt at have nogle alternative sætninger klar, som du kan bruge aktivt som modspil til de oprindelige tanker, udløst af tristheden.

Fx.:
” Jeg kan ikke klare det” – “Jeg skal bare tage det roligt, det hele er helt ok”

” Jeg er ikke god nok” – “Jeg er god nok som jeg er, og jeg behøver ikke bevise noget”

” Det bliver aldrig godt igen” – “Alt ordner sig og alt er godt”

Denne praksis giver dig det lille bitte hul som er nødvendigt, imellem tankerne og adfærden, så du kan sætte en kile ned imellem og vælge noget andet, end du oprindeligt ville have gjort.
Husk at de svære tanker ikke bare skal væk i en vældig fart.
De må gerne være der. De forsøger at fortælle dig noget og de skal lyttes til.
Når du lærer at kigge nøgternt på disse følelser som små budbringere, så vil du opdage at de ikke er farlige og at de ikke behøver at have så meget magt over dig.

Næste skridt er at overveje dine handlinger og din adfærd.
Spørg dig selv hvad der kunne hjælpe dig i øjeblikket, andet end at spise?
Har du gjort dig nogle erfaringer med noget andet, som har haft hjulpet dig tidligere i en lignende situation?
Det kunne fx. være at ringe til en veninde, gå udenfor at trække noget luft, sætte dig ned og lukke øjnene og mærke din vejrtrækning?
Det kan være hvad som helst – bare det passer til dig og gør dig glad og rolig.

Kærligst,

Anja

Andre indlæg du måske vil synes om:


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *