Er det efterhånden snart OK at sige højt i disse anti-slankekur tider, at man ønsker et vægttab?
For hvornår er det et ok ønske at ville tabe sig?
Er det mere ok når det er for ens sundhed man gør det, snarere end fordi man er forfængelig?
Og er det egentlig sundt at tabe sig eller usundt at være tyk?
Det slankefikserede samfund kontra det fedmefremmende samfund.
Det er ikke nemt at navigere i.
Vi lever i en tid og et samfund, som er ekstremt slanke fokuseret.
Det at være tynd er lig med at være rigtig, og omvendt så er man ikke rigtig lykkedes som menneske, når man er overvægtig.
Det er meget sort og hvidt stillet op, men ikke desto mindre er det sådan det opleves for de fleste mennesker der er overvægtige, i den ene eller anden grad.
Der forventes så meget af os hele tiden.
Vi skal være de perfekte mennesker med de rigtige holdninger. Vi skal være den perfekte ægtefælle, forælder, kollega, veninde og samfundsborger.
Samtidig med det, skal vi også helst løbe et marathon og spise hovedsageligt økologiske grøntsager.
Og nå ja, det er en selvfølge at vi har så meget styr på os selv, at vi ikke er overvægtige.
For er man overvægtig i dette egocentrerede samfund, så er det fordi man har givet los og er ligeglad.
Men på den anden side af medaljen, så er vores samfund også blevet et fedmefremmende samfund.
Vi har stillesiddende jobs, vi kan købe større og større portioner, som vi i øvrigt bliver nudgede til at købe af dem der sælger dem.
Der er en konstant tilgængelighed af kalorieholdige fødevarer, og ofte er det nemmere og endda billigere at vælge den næringsfattige og kalorietunge variant fremfor den naturlige i grøntafdelingen.
Vi mennesker lever med andre ord i et modsatrettet samfund, og det kan i sig selv være rigtig svært at navigere i.
Der er også ulemper ved et vægttab.
Det er efterhånden almindelig kendt, at langt de fleste der har tabt sig via en slankekur eller anden form for vægttabsintervention, tager det hele på igen.
Det er fordi det videnskabeligt set er næsten umuligt at bevare et vægttab.
En negativ energibalance med stramme restriktioner øger risikoen for sult, hvilket kan ende i overspisninger.
Fysiologisk set opstår der ligeledes et pres for at fylde fedtcellerne op igen til den størrelse, de havde før vægttabet.
Resultatet er ofte yo-yo vægt, dvs at du starter ud med overvægt, taber dig, tager på igen, starter en ny vægttabsintervention, taber dig, tager på igen osv. Ofte med det resultat at du ender med at tage ekstra kilo på i forhold til udgangspunktet.
Nogle mennesker kan køre yo-yo vægten i mange mange år.
Yo-yo vægt er dårlig for vores helbred.
Yo-yo vægt kan medføre ret alvorlige lidelser.
Der er faktisk intet positivt at sige omkring yo-yo vægt, og det må være et mål at undgå det helt.
Skal man undgå yo-yo vægt, så kommer vi ikke udenom, at man skal undgå det som udløser dette til at starte med.
Nemlig slankekure eller anden restriktiv adfærd.
Det er ikke for sjov at vi gerne vil undgå yo-yo vægt, udover at det er enormt drænende at køre op og ned i vægt, rent mentalt.
Det kan også medføre lavere muskelmasse, fedtlever, øget risiko for diabetes, øget risiko for hjertekar sygdomme og øget blodtryk.
Hvorfor er det så svært at tabe sig og vedligeholde vægten?
Det er det fordi der er en hel masse mekanismer der udfordrer og spænder ben for os.
Rent biologisk set, så udskiller vi mere af sulthormonet der hedder Ghrelin, når mavesækken er tom.
Det i sig selv gør det udfordrende ikke at måtte spise, for at være i kalorieunderskud.
Derudover forringes mæthedshormonet Leptin, som reguleres af fedtvævet. Så jo mere fedtvæv, jo dårligere Leptin-signal.
Også psykologisk set bliver vi udfordret af at hjernen automatisk fokuserer på det den ikke må få, hvilket øger risikoen for overspisninger og at man kommer ind i en negativ spiral af restriktioner og overspisninger.
Dette sammenholdt med at vi som allerede nævnt lever i et fedmefremmende samfund, gør det rigtig svært, ja næsten umuligt. Måske ikke umuligt at tabe sig, men næsten umuligt at holde kiloene fra kroppen efterfølgende.
Men vi skal jo tabe os for at vi kan være sunde, ik?
Her kan man let få ørerne i maskinen, hvis man påstår det modsatte.
For det er også en almindelig forståelse i samfundet, at man er usund og kan komme til at ligge systemet til last, hvis man er overvægtig.
Det er en svær nød og overbevisning at knække, men ikke desto mindre er det ikke hele sandheden.
Hvornår bliver overvægt et problem?
Det gør den når vi har for mange fedtsyrer i kroppen. I vores lever og bughule.
Dette sker når vores fedtdepoter er fyldt op og kroppen forsøger at finde plads til fedtet andre steder, end i de normale fedtceller. Det kan medføre metabolske skader som igen kan føre til livsstilssygdomme.
Men.
Man kan ikke nødvendigvis se på en krop, om fedtet der sidder på den er skadeligt.
Fordi det er forskelligt og individuelt, hvor meget fedt vi mennesker kan ophobe i fedtdepoterne.
Dvs. at slankere mennesker også kan have fedt i lever og bughule, selv om man ikke kan se det på dem.
Omvendt kan en overvægtig person have en sund og rask lever og bughule uden fedtophobninger.
Uanset hvad, så har vi brug for at gøre op med den holdning at slank er lig med sund og tyk er lig med usund.
Det passer simpelthen ikke og det er alt for sort og hvid en tankegang, og fører alt for ofte til unødvendig stigmatisering af overvægtige.
Heldigvis er der flere læger der begynder at komme på banen med netop denne problemstilling.
For vi bliver nødt til at spørge os selv, om det er sundere at forsøge igen og igen med at tabe os ( yo-yo vægt), end at have en overvægtig krop, som bare får lov til at leve og være som den er, uden slankekure og en svingende vægtkurve.
Hvis ønsket om vægttab stadig fylder.
Jeg anerkender fuldt ud, hvis ønsket om vægttab stadig er tilstede. Også selv om vi har ridset op at det for det første er svært at tabe sig, men især at det er svært at undgå at tage det hele på igen, ofte med yo-yo vægt til følge.
Den enkelte må gøre op med sig selv, hvor vigtigt det er at have en bestemt krop, og hvor meget man vil ofre for at komme derhen.
For mange spiller deres velvære i hverdagen en stor rolle.
Det at kunne sætte sig ubesværet på gulvet og lege med sine børn, passe sit yndlingstøj og have en bestemt stil uden at tøjet strammer, kunne klare trapper og bakker uden at have ondt i knæ og led osv.
Det er vigtigt at kigge sine værdier dybt i øjnene, når man vurderer om man skal gå ned i vægt, og ikke mindst hvorfor det er så vigtigt for én.
Slutteligt er det vigtigt at vi har et realistisk syn på, hvor meget vi skal tabe os.
For måske er målet på X-antal kilo, som man vejede da man var 20 ikke længere holdbart og realistisk, nu hvor man er blevet 40.
Drømmevægten kan med andre ord være urealistisk, og forbundet med så megen frarøvelse af livskvalitet at holde, at man i stedet kunne have gavn af at kigge på en balancevægt.
Dvs den vægt som din krop trives i, uden at du skal være på evige restriktionskure, men hvor du spiser normalt, motionerer normalt og i det hele taget lever dit liv med madro.
Måske ligger denne vægt en hel del kilo over den vægt du havde da du var 20?
Og hvorfor må den ikke det?
Du er mindst lige så smuk og dejligt et menneske og værdig til at tage din plads i verden, selv om din krop ikke ligner den du havde engang!
Gør dig nogle overvejelser om dette, inden du beslutter dig for om du overhovedet vil/har brug for at tabe dig.
Ønsker du stadig et vægttab eller har du brug for at vedligeholde din vægt fordi den egentlig passer godt til dig og den du er?
Så lad dit hovedfokus være på din sundhed.
Dette er interessant:
Flere undersøgelser har vist, at adfærd – uanset vægt – har stor betydning for sundheden.
Hvis vi lever efter nedenstående fire adfærdsvaner, er der ingen forskel i dødeligheden uanset BMI.
Ja, du læste rigtigt. Ingen forskel i dødelighed – uanset vægt.
Indtagelse af frugt og grønt
Moderat fysisk aktivitet
Begrænset alkoholindtag
Ingen rygning
Så når vi nu ved dette, hvorfor mener langt de fleste så at det er mere i orden at ryge, end at være overvægtig – set ud fra om vi ligger vores sundhedssystem til last?
Start med at sætte din egenomsorg i fokus.
Ethvert vægttab eller vedligehold burde tage sit afsæt i egenomsorg.
Respekt for dig selv, dine værdier og din krops behov.
Det gør du allerbedst ved at have fokus på intuitiv spisning, som har til formål at have kontakt med kroppen og lytte til dens signaler for sult og mæthed.
Derudover skal du bevæge dig ( motionere ) på en nydelsesfuld måde, som tiltaler dig og som er sjov og overkommelig i din hverdag. Ikke for mange krav. Hellere sætte barren lidt lavere og i stedet være vedholdende.
Sidst, men bestemt ikke mindst, så er det vigtigt at have fokus på at have respekt for kroppen fremfor at fokusere på udseendet af den.
Vi kan ikke hade os til en krop vi elsker.
Måske kan vi ikke starte ud med at elske dens udseende, men vi kan starte med at respektere den for det den er.
Kan du formå at udøve denne medfølelse og respekt for dig selv og din krop, så har det positiv effekt på dine spisemønstre. Læs mere om emnet egenomsorg her.
Jeg håber at dette gav dig en afklaring omkring du stadig vil satse på et vægttab eller om du vil gå en anden vej.
Intet er rigtigt eller forkert, så længe du gør det du ved, vil gøre dig godt og støtte dig i at udleve dine værdier.
Kærligst,
Anja
Jeg hedder Anja og er 47 år. Jeg er certificeret Madmentor hos Marie Steenberger, april 2022.
Derudover har jeg en coachuddannelse fra Weight Watchers Denmark fra 2014, med mig i bagagen.
Samtidig er jeg mor, kæreste, ex-kone, datter, bonusmor, søster, svigermor, veninde og kollega….
Jeg brænder for at hjælpe dig med at slippe følelsesmæssige- og uhensigtmæssige spisemønstre, så du i stedet kan få en selvkærlig adfærd, madro, kropsro og sindsro.