Føler du at sukker får dig til at miste kontrollen, og er din strategi at forsøge at holde sukkerholdige fødevarer for døren, så du ikke bliver fristet?
Medmindre du gerne vil bibeholde denne følelse af kontroltab og opgivenhed overfor sukker, så skal du skifte strategi.
Læs mere her.

---

---

Hvorfor undgåelsesstrategien har den modsatte effekt.

Får sukker dig til at miste kontrollen igen og igen, så er det nærliggende at tænke, at hvis bare man ikke har de søde sager i huset eller i nærheden, så bliver man ikke fristet.

Eller jo længere tid man kan sige nej til sig selv, og helt undgå kagen eller slikposen jo bedre, for ellers vil man stensikkert spise for meget, uden at kunne stoppe sig selv igen.
En følelse af at miste kontrollen er det som mange oplever, når de giver sig selv lov til at åbne slikposen.

Men det vil aldrig nogensinde blive en langtidsholdbar løsning at undgå sukker helt.
Og hvorfor så det?

Du ikke undgå disse fødevarer resten af dit liv, så det vil være en kamp du taber igen og igen!

Metaforisk kan det se sådan ud:

Forestil dig at du “laver” en klods der hedder “frarøvelse”, hver gang du har en stærk lyst til en fødevare, som du nægter dig selv.

Næste gang lysten og trangen kommer og du igen nægter dig selv at måtte spise og er restriktiv, så laver du en ny klods som kommer ovenpå den første.

Dit tårn bliver højere og højere med tiden.

En dag vil dette vakkelvorne tårn miste balancen, tippe og vælte.
Og når det sker, så er der stor sandsynlighed for, at du tømmer hele posen, i stedet for en bevidst håndfuld, fordi du spiser for ALLE de klodser af det tårn af frarøvelse du har bygget op.

Derefter begynder vi lige så stille begynde at bygge et nyt tårn op, for hver ny gang vi nægter os selv, at lytte til vores behov og trang.

Set med de kaloriemæssige briller, vil det måske godt kunne betale sig, at nægte sig selv slik 10 gange i streg for så at overspise en stor pose den 11. gang, men den tunge følelse af kontrol/kontroltab, de evige diskussioner og kampe med dig selv, og ikke mindst følelsen af fiasko og nederlag, vil altid være der og ikke gå væk.

Det er ikke de kalorier værd at leve sit liv på den måde!

Metaforen med tårnet af frarøvelse kan du i øvrigt overføre til mange andre områder i dit liv.
På samme måde bygger du dig et vakkelvornt tårn, hver gang du fx. pleaser andre og siger JA til noget du i virkeligheden har lyst til at sige kæmpe NEJ til.
På et tidspunkt vælter JA tårnet og det kan have store konsekvenser.

Lyt til dine behov og din trang.

Opstår der en trang til en fødevare du ikke kan se bort fra, så er der flere grunde til rent faktisk at tillade sig selv at spise den:

At spise en bevidst portion ( en bevidst portion betyder at du spiser det du har behov for, og stopper så snart du mærker at behovet er tilfredsstillet – og ikke falder i en overspisning/binger), vil gøre at du bliver tilfredsstillet og kan komme videre, i stedet for at være besat af tanken og kæmpe med det i flere timer eller sågar resten af dagen.

Du undgår at bygge dig et vakkelvornt tårn som vælter omkuld og har uoverskuelige konsekvenser.

Det hjælper dig med at kende forskel på, hvornår du spiser fx. kagen fordi du virkelig har behov og trang, modsat at du spiser den fordi den “tilfældigvis er tilgængelig”.
Eller når behovet opstår ret pludseligt, fordi du fx. går forbi en bager og opsnapper duften af nybagt brød eller ser de lækre flødeskumskager.
Det vil med andre ord hjælpe dig til at kunne se forskellen og navigere i det, når “dit syn” ikke længere er sløret pga restriktioner.

Sagt med andre ord:
Så længe du nægter dig selv visse fødevarer, vil der opstå en lyst hver gang du ser fødevaren, som ikke nødvendigvis en ægte trang, men mere en lyst der opstår fordi du ved du ikke må få det!

---

Når du begynder at give dig selv tilladelse…

Når du begynder at give dig selv lov til at spise de fødevarer du har forsøgt at holde dig helt fra, så vil det helt uundgåeligt tage noget tid for kroppen, og ikke mindst hovedet, at få et normalt og afslappet forhold til dem.

Det kan føles enormt svært at navigere i til at starte med og måske vil det også tage længere tid end du lige tænker at det skulle.
Det kan føles angstprovokerende at skulle give slip på kontrollen, men hvis du ikke gør noget aktivt for at stoppe din udgåelsesstrategi i at fortsætte i det uendelige, så du vil aldrig føle dig fri eller komme i nærheden af at kunne føle madro.
Og du vil forsætte med at føle, at sukkeret får dig til at miste kontrollen.

Vær god og blid ved dig selv i denne process.
Giv plads til de følelser og tanker der kommer op i forbindelse med at du tillader dig selv at spise sukker, når du har behovet.
Lyt til dem og vær nysgerrig på hvad der sker inden i dig, når du har lyst til at forbyde dig selv at spise det.
Reflektér over hvad du er bange for der kommer til at ske.

Og så mind dig selv om, at du er godt i gang med at lave en ny klods til dit skæve tårn, hver gang du falder i undgåelses fælden.

Kærligst,

Anja

Nu hvor du har læst dette indlæg, har du måske lyst til at læse flere i samme boldgade: