Havde du en forventning om, at når bare du havde opnået at finde madro, så ville alt være godt og nemt? Og føler du at du aldrig rigtig kommer i mål med at føle madro?
Ofte er det at have madro i sin spisning, ikke sådan som det ofte bliver beskrevet, fx. på de sociale medier.
Læs med her, hvis du vil have et realitetstjek på, hvordan madro i virkeligheden føles.

---

---

Mit største ønske er at finde madro!

Sådan lyder det fra mange klienter, når de opsøger en madmentor eller sundhedscoach, for at få hjælp til deres spisning og madvaner.

At gå fra at være forstyrret i sin spisning på et plan hvor det er ødelæggende for ens livskvalitet, til at føle madro og balance omkring maden og måltider, er et kæmpe stort ønske.

Noget der egentlig burde være helt naturligt for alle mennesker at føle.
Men det er bare ikke en selvfølge for alle. Det er ikke en selvfølge for rigtig mange mennesker, der i mange år har været på slankekure eller levet restriktivt.

For mange mennesker kan det at spise, være forbundet med så mange regler og så mange udfordringer, at man har behov for hjælp til at komme ud af spisefængslet.

Det at have madro handler ikke om at være perfekt.

Madro er ikke et hipt koncept der er opfundet af influencere eller vægt-coaches.

Selv om man nogen gange skulle tro at konceptet/ordet blot er opfundet for, at finde endnu en ting man “bør mestre”, og hvis man ikke gør det til perfektion, så er man ikke lykkedes.
Ordet florerer mange steder på de sociale medier, og rigtig mange får det til at lyde som om det er “a piece of cake” at føle madro.

Madro er som sagt en tilstand, som burde være en selvfølge at have.
Det er vores helt naturlige tilstand, hvis vi ikke var blevet påvirkede at alt muligt igennem livet, der har fået os væk fra denne naturlige tilstand.

Vi skal ikke gå alt for meget ind i HVORFOR så mange mennesker kæmper med det modsatte af madro – for det kan man skrive meget og længe om, og det er ikke det som dette indlæg handler om.

Er du dog mere nysgerrig på emnet madro og hvorfor så mange kæmper med at finde madro, kan du med fordel læse meget mere om det her.

Forventning versus realitet.

Jeg tror det er på tide at lave et lille realitetstjek på, hvordan madro i virkeligheden føles, når du er kommet ud af din forstyrrede spisning og er landet i den tilstand, hvor du overordnet set tænker, at du har fundet vej tilbage til madro.

For måske sidder du med en lunken og fesen følelse af, at det ikke er så topfedt og uden udfordringer, som du havde troet det ville være.
Overordnet set er du LYKKELIG for dine fremskridt og du kan sagtens mærke forskellen fra hvor du var engang. Men måske er der alligevel en lille del af dig der tænker, at det skulle være federe og ikke mindst nemmere at have madro?

Jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg ikke længere er forstyrret i min spisning og at jeg føler at jeg overordnet set har fundet madro.
Det er en super dejlig og befriende følelse, der giver plads til at andre gode ting i mit liv kan få lov at fylde noget mere, i stedet for at den forstyrrede spisning, som overtog al livskapaciteten.
Men jeg er også fuldt ud bevidst om, at det er en fortsat proces, som jeg ikke kommer 100% i mål med nogensinde.
Forstået på den måde, at det er meget nemt at glide tilbage i gamle vaner og den forstyrrede spisning, hvis jeg ikke er 100% bevidst omkring, ikke at lade det komme i spil igen.

---

---

Så lad os lige kigge lidt på hvilke forventninger vi typisk havde, til det at have madro, og hvordan det i virkeligheden er.

Forventning: “Alle tanker om rigtig og forkert mad er væk”

Realitet: Tankerne om rigtig og forkert mad dukker stadig op, lidt ligesom en gammel velkendt radiostation, der pludselig begynder at spille.
Nøglen er at være bevidst omkring, at disse tanker dukker op i ny og næ ( af gammel vane), acceptere at sådan er det og at det er naturligt at de dukker op, og derefter “skifte radiostation igen”.
Med andre ord, så er projekt madro ikke ødelagt af, at den gamle radiostation ind imellem begynder at spille.

Forventning: ” Jeg spiser ALT nu, helt uden dårlig samvittighed”

Realitet: Vores gamle vaner er meget stærke, og selv om vi nu størstedelen af tiden spiser alle slags fødevarer uden dårlig samvittighed, så vil der altid være en chance for, at der sniger sig noget dårlig samvittighed ind, når vi spiser noget, som vi førhen har kategoriseret som forbudt.
Her gælder det om blot at observere den dårlige samvittighed, og igen sige til sig selv at det er helt naturligt, fordi det har fyldt så meget, i en lang periode af ens liv.

Forventning: “Jeg mestrer altid at stoppe med at spise af kagen, selv om jeg er ikke er færdig, fordi jeg er mæt“.

Realitet: Der vil fortsat være situationer, hvor vi fortsætter og spiser hele kagen, selv om vi er mætte.
Fordi det smager godt og fordi vi har lyst.
Madro er ikke lig med at lysten på magisk vis forsvinder, og at det bliver altid er nemt at stoppe ved mæthed.
Det er stadig et bevidst valg man skal træffe, og nogle dage er det nemmere at stoppe ved mæthed, end andre dage. Det er helt ok og helt normalt.
Forskellen er, at når man har madro, så slår man ikke sig selv oven i hovedet bagefter, men man trækker på skuldrene og kommer hurtigere videre, velvidende at der ikke skete noget ved at et stort stykke kage, der gjorde os overmætte.

Forventning: “Jeg bruger ikke længere maden som trøst”.

Realitet: Man kan stadig have brug for at bruge maden som trøst, selv om man ikke spiser på sine følelser længere.
At bruge maden som trøst er i øvrigt en meget naturlig del af det at være menneske, og noget vi har lært siden vi var helt små babyer, når vi blev lagt til brystet eller fik flaske, når vi græd.
Vi har til alle tider brugt maden på andre måder end blot til sult, så selvfølgelig vil vi også ind imellem bruge bestemte fødevarer, når vi føler vi har brug for dem. Til hygge, trøst etc.
Igen er det dog et mere bevidst valg, og vi kommer hurtigere videre, uden skyld og skam, når behovet er dækket.

Forventning: ” Mine tanker kredser ikke længere om mad”

Realitet: Tankerne om mad vil stadig være tilstede, og nogle dage vil de fylde en del.
Vi kan stadig glæde os til et måltid. Vi kan stadig blive helt euforiske ved tanken om den fastelavnsbolle man har med hjemme fra bageren. Vi kan stadig – som før skrevet- blive grebet af tanker om rigtig og forkert ift bestemte fødevarer.
Dette er også helt normalt og det skal der være plads til.

Gamechangeren.

For at opsummere, så ligger hele forskellen i, hvordan vi reagerer på vores tanker og følelser ift maden.
At have madro betyder med andre ord ikke, at alle svære tanker og følelser omkring mad og spisning er pist væk.
Og det gælder heller ikke om, at disse tanker og følelser skal forsvinde.
Det gælder om hvordan vi reagerer når de dukker op og hvordan vi behandler os selv og vores tanker/følelser.

Giv plads til at det svære stadig kan fylde ind imellem, og så nyd ellers at du er kommet så langt som du er i projekt madro. Det er super godt gået af dig, at du har taget et bevidst valg om ændringer og arbejdet målrettet på det.

Kærligst,

Anja