Er du kvinde og har du passeret de 35 år, så kan du have gavn af at kende til begrebet perimenopause.
Det er noget alle kvinder kommer til at mærke, på et eller andet tidspunkt og i et eller andet omfang.
Det er ikke noget nyt begreb, da vi kvinder igennem alle tider har skulle igennem denne fase.
Alligevel er der ikke mange kvinder der ved særlig meget om denne fase af deres liv, og det er efter min mening en kæmpe fejl.

---

---

Er perimenopause det samme som overgangsalder?

Indrømmet, det kan være en smule forvirrende med alle disse begreber.
Peri-menopause, menopause, overgangsalder…

Og hvis du er som mig, så tænkte du sikkert at overgangsalder ikke er noget du skulle tage stilling til, før om mange mange år. Alt efter din alder.

Men lad os lige starte med perimenopausen, for det er den fase af dit voksenliv, hvor du virkelig kan rende rundt og være forvirret og opgivende overfor hvad der pludselig sker med dig.
Samtidig forsøger du måske desperat at finde svar på, hvorfor du har fået så mange skavanker, der tilsyneladende er kommet helt ud af det blå.
Der er ikke meget hjælp at hente, og går du til lægen, så vil i helt sikkert slet ikke snakke om peri-menopause.
Man kan undre sig over, hvor lidt læger ved om emnet kvindelige hormoner, og hvor lidt fokus der er på det.

Man kan ikke lade være med at tænke på, at hvis det var mænd der skulle igennem denne fase med så mange symptomer som kvinder skal, om der så for længst var sket meget mere i lægevidenskaben for at afhjælpe generne, og om der i det hele taget havde været mere fokus på emnet.
Den lader vi stå hen i det uvisse….

Men hvad er perimenopausen så for en størrelse?
Perimenopausen er en del af overgangsalderen – menopause.

Det er de år fra dine menstruationer begynder at blive mere uregelmæssige og anderledes, pga en begyndende manglende ægløsning.
Dette indtræder som regel omkring midt trediverne – plus minus.
Indtil du ikke har haft menstruation i et helt år.
Den dag er du nemlig officielt gået i overgangsalderen.
Faktisk kan man sige, at overgangsalderen kun varer en enkelt dag, for allerede derefter begynder den periode der hedder post-menopause.

Så årene op til du har haft udebleven menstruation i et år, er det man kalder peri-menopausen.

Så påstanden omkring at man en dag ikke får sin menstruation mere, er gået i overgangsalderen, begynder at få hedeture og sover dårligt i nogle år, og så er det overstået – ja, den er desværre ikke korrekt.

Hvad sker der i perimenopausen?

For mit eget vedkommende startede det med at jeg bemærkede, at jeg begyndte at få sådan nogle underlige “hedestigninger”, hvor jeg følte at der blev skruet op for en indvendig radiator. Det varede som regel et halvt minuts tid, og jeg følte at jeg var ved at blive kvalt i varme og utilpashed.
De kunne komme flere gange om dagen og om natten vågnede jeg ofte badet i sved.
Jeg sov dårligt, fordi jeg følte at min krop slet ikke kunne regulere temperaturen. Når jeg havde det varmt begyndte jeg at svede, og når jeg løftede dynen væk, så gik der ikke mere end et par minutter, så frøs jeg så meget at jeg måtte under dynen igen. Det skete mange gange på en nat.
Mine nærmeste spøgte med, at jeg måske var ved at gå i overgangsalder.
” Øhh nej, jeg er jo kun 42 og har stadig menstruation, så det kan jo ligesom ikke passe!”

Men det kunne det altså godt.
For i takt med disse underlige hedestigninger kom og gik, så begyndte jeg også at fornemme at min menstruation var anderledes end den tidligere havde været.
Den var kraftigere og den var mere uregelmæssig. Før kunne jeg næsten stille klokken efter hvornår den indtraf – det kunne jeg ikke længere. Faktisk kunne der nogle gange gå op til 3 måneder imellem.

Jeg bemærkede også, at min krop ændrede sig.
Der sneg sig flere fedtdepoter på min krop, selv om jeg ikke havde ændret spisevaner, og disse ekstra fedtdepoter var UMULIGE at komme af med igen.
Dengang gik jeg stadig på den ene slankekur efter den anden, når jeg synes at fedtet blev for træls.
Det har jeg gjort det meste af mit voksne liv.
Men det var som om at uanset hvad jeg end gjorde nu, så rokkede vægten sig ikke.

Der fulgte nogle år med mange frustrationer, håbløshed og tårer over den fastlåste situationen, indtil jeg fik nok og indstillede slankekurene og uddannede mig til Madmentor, og forsøgte at affinde mig med min nye realitet.

Det var altså disse symptomer der fik mig til at undersøge hvad der kunne være med mig, og efter lidt research fandt jeg ud af, at jeg selvfølgelig var i perimenopausen.
Det var lidt et “lyspære-øjeblik” for mig, for pludselig faldt alt i hak og gav mening!
Alle hedestigninger, søvnen, de ømme led, vægtstigningen, de urolige og mørke tanker. Lunten der var blevet kortere. Huden der mistede spænstighed og blev tør….

Men samtidig med at jeg fandt svar og kunne begynde at forholde mig til disse nye oplysninger, undrede det mig utrolig meget at jeg ikke havde hørt noget om det før.
Jeg var aldrig stødt på begrebet perimenopause før, og det er i sig selv utroligt når man tænker på, hvor mange kvinder der bliver ramt af symptomer allerede fra midt trediverne for nogen.

Listen af symptomer er lang:

Vægtøgning
Søvnproblemer
Hedeture
Hårtab
Ømme led
Ømme muskler
Tinnitus
Træthed
Hovedpine/migræne
Tågehjerne
Nedstemthed/tristhed
Depression
Dårlig korttidshukommelse
Dårlig fordøjelse
Inflammation
Tør og træt hud
Kort lunte
Irritabel over småting
Tørre slimhinder
Mindre sexlyst
Ingen energi til almindelige dagligdags ting

For nogle bliver nogle af symptomerne så slemme, at de er decideret invaliderende.
Fx. er der flere kvinder der har udtalt, at de har været på selvmordets rand, pga. de mentale udfordringer det gav at være i perimenopausen.
Det er altså for nogen så slemt at det ikke er noget man spøger med.

Jeg kan derfor kun igen sige, at det er mig fuldstændig uforståeligt, at der ikke er mere forskning og fokus på dette område end der er, når det påvirker så mange kvinder negativt.

Heldigvis kan man begynde at se en ændring i hvor meget emnet bliver eksponeret, fx. på de sociale medier, hvor mange kendte kvinder er begyndt at være bannerførere for at få udbredt kendskabet til menopausen, både årene inden og efter.
Jeg håber selvfølgelig også at jeg kan bidrage med dette indlæg, selv om jeg ikke hører ind under kategorien “kendt”.

---

---

Det handler om hormoner.

Både om for meget og for lidt af dem.

Vi er alle forskelligt indrettet, og derfor reagerer vi også helt forskelligt på overgangsalderen.

Overordnet set handler det om at vores kønshormoner Østradiol og Progesteron niveau ændrer sig og laver ravage i vores kroppe.
Det er derfor den pludselig kan føles umulig at samarbejde med!

Hormonet Progesteron er det hormon der sørger for at afbalancere vores østrogen Østradiol.
Når vi ikke længere får regelmæssige ægløsninger, fx. pga. stress og alder, så falder vores produktion af dette vigtige hormon.
Det kan betyde, at vores østrogen niveauer bliver for høje. Især Østradiol niveauet kan blive så højt uden nok Progesteron der afbalancerer, at det skaber nogle af de kendte symptomer i forbindelse med overgangsalder, så som hedestigninger.

Hormonet Østradiol er det østrogen som æggestokkene producerer mest af, det produceres dog også i fedtvævet, huden og binyrerne.
Det er Østradiol der giver kvindelige former og stigningen i Østradiol, får hver måned æg til at modnes i æggestokkene, så det er muligt at blive gravid.
Østradiolens virkning er gavnlig når man er gravid, fordi det øger celledelingen og stimulerer immunforsvaret. Det er gavnligt fordi det er med til at beskytte den gravide mod udefrakommende sygdomme.
Men er man ikke gravid, så forholder det sig noget anderledes ved for højt Østradiolniveau.
Så er det ikke længere gavnligt – tvært imod.
Celledeling kan blive til kræft og det overstimulerede immunsystem kan føre til autoimmune sygdomme.

Når vi snakker perimenopause, så er mangel på Progesteron og forhøjet Østradiol den mest sandsynlige årsag til symptomer, men det skal også siges, at vi alle er forskellige og at der sagtens kan være andre hormonelle ting på spil.
Og netop fordi vi er forskelligt indrettede, så kan symptomerne også være forskellig fra kvinde til kvinde.

Vægten og fedtdepoterne.

Det bliver lynhurtigt en ond spiral, når man har for mange fedtdepoter, for Østradiolen dannes som nævnt også af fedtvæv – jo mere fedtvæv, jo større produktion.
Omvendt gør det forhøjede Østradiolniveau det nærmest umuligt at tabe fedtet.
Det er en rigtig skidt cirkel, set med vægttabs brillerne på.

Det er der hvor man som kvinde midt i livet kan have lyst til at hive hårene ud af hovedet i ren frustration over, at uanset hvor meget man gør – så rokker vægten og fedtdepoterne sig ikke!

Og her gik vi så og troede at det var os og vores viljestyrke der var noget i vejen med.

Det kunne ikke være mere forkert.

Det handler om stofskifte, mæthedshormonet Leptin og insulin, som modarbejder os i stedet for det modsatte.

Det er nærmest et umuligt projekt og vi bliver nødt til at starte med at acceptere vores virkelighed og vores kroppe, i stedet for at kaste os ud i en ny slankekur eller en endnu skrappere motionsplan.

Hvad skal man så gøre?

Man skal undersøge ens muligheder for hjælp.
Uanset om det handler om overgangsalder gener og/eller vægttab i overgangsalderen.
Ofte vil det gå hånd i hånd.

Jeg er selv i gang med et forløb hos en naturlig hormonterapeut, hvor jeg er i gang med at få genoprettet mine hormonelle ubalancer.
Jeg er nemlig én af de rigtig mange kvinder, der har forhøjet Østradiol i forhold til et alt for lavt Progesteron niveau.
Det er jeg i gang med at ændre, og det gør jeg fx. ved at tilføre min krop det den mangler for at understøtte processen naturligt.
Zink, selen, jod, c-vitamin og magnesium for at nævne et par af ting jeg får i store og afmålte doser.

Det er en lang process.
Men det er det hele værd.

Jeg har skrevet helt åbent i andre opslag om, at jeg gerne vil ned på min balancevægt igen, efter en håndfuld år hvor vægten har været støt stigende, på grund af hormoner og på grund af arbejdet med min forstyrrede spisning.

Nogen vil måske undre sig over, hvorfor jeg som uddannet Madmentor gerne vil ned i vægt.
Når man er uddannet Madmentor, så hjælper man jo netop sine klienter med at opnå kropsaccept, madro og at styre langt udenom slanke og sultekure.

Og ja, det er min fornemste opgave. Det vil det altid være.
Men jeg er også fortaler for sundhed.
Og selv om meget forskning viser, at man ikke nødvendigvis er usund fordi man er overvægtig, så kommer vi ikke udenom det faktum, at når man har for meget fedt på kroppen, så er man disponeret for at have for højt Østradiol.

Jeg er klar over at de fedtdepoter jeg har på min krop ikke nødvendigvis er farlige i sig selv, set fra et overordnet sundhedsmæssigt aspekt.
Men jeg ved dog at de samme fedtdepoter øger min risiko markant for celledeling på grund af det forhøjede Østradiol. Og celledelingen kan blive til kræft.
Autoimmune sygdomme er jeg bestemt heller ikke interesseret i, hvilket jeg også er i forhøjet risiko for at udvikle, på grund af mit forhøjede Østradiol.

Så nej tak til det.
Men ja tak til hormonel balance og til et godt liv i mental og kropslig balance, her midt i livet.

Jeg kommer til at dele meget mere af min rejse med naturlig hormonterapi, og jeg er pt. i gang med tage forskellige kurser indenfor emnet, da jeg synes at det helt naturligt vil gøre mig til en mere alsidig Madmentor.

PS! Jeg kunne stadig aldrig drømme om at gå på en ny slankekur.
Det er jeg helt og aldeles færdig med, og jeg ved hvor skadeligt det er for både min krop og min psyke.
I stedet vil jeg fortsætte med at arbejde med mine spisemønstre og min spiseadfærd, tage mig af mig selv og mit nervesystem, og nu også understøtte mine hormoner på bedste vis.

Skriv endelig til mig hvis du har spørgsmål.

Kærligst,

Anja