Har du forsøgt igen og igen med at spise efter din sult og mæthedsfølelse, men er det bare for svært og vil det ikke lykkedes med intuitiv spisning?
Intentionen er sat.
Du er kommet så langt i din udvikling med maden, at du godt ved, at slankekure ikke længere er en mulighed.
Du har ikke længere lyst til at være slave af dine egne og samfundets madregler, sort/hvide tankegang og restriktioner.
Du vil egentlig bare gerne kunne slappe af og slippe kontrollen. Være fri og glad.
Du vil gerne tilbage til den oprindelige version af dig.
Selv om den version måske ligger langt tilbage i fortiden, så ved du at du engang i tidernes morgen har spist intuitivt og efter din krops behov.
Jeg kan så godt forstå at du gerne vil derhen.
Når man spiser hovedstyret frem for kropsstyret, så føles det på mange måder som at være i et fængsel.
Der er ingen der har fortjent at leve sit liv på den måde.
Vi har fortjent at være frie i forhold til krop og mad.
Du er nu endelig parat til at tage det næste skridt henimod en større selvforståelse og madro.
Du vil spise efter din sult og mæthedsfølelse – helt intuitivt.
Uden at trøstespise, nægte dig selv bestemte fødevarer og uden at gå på kur.
Hvorfor går det galt ?
Efter mange år med kure og hovedstyret spisning, er din spise-gps out of tune.
Tænk over hvor mange år du har nægtet at lytte til din krop når den har fortalt dig, at den er sulten. Eller mæt for den sags skyld.
Tænk over hvor tit du har fodret den med ting du egentlig ikke havde lyst til, og omvendt fornægtet den det som den havde lyst til, fordi det ikke passede ind i listen over tilladte fødevarer.
Du er gået imod din krop i så mange år – det koster:
Din krop er simpelthen ikke i stand til at sende dig sult og mætheds signaler du kan mærke og forstå.
Det kan være fordi:
- Du ikke spiser nok. Du er så vant til at skulle styre dine portioner med hård hånd, at det kan være svært at give dig selv lov til at spise lidt større portioner.
- Dit spisemønster er rodet og uden struktur.
- Du spiser af andre grunde end at du er sulten. Fx. når du spiser på dine følelser eller kedsomhed.
Du er ikke i stand til at lytte til din krops signaler, når de så kommer.
Det kan være fordi:
- Visse fødevarer er stadig for magiske for dig, til at du kan stoppe dig selv igen. Fx hvis du har et had/kærligheds forhold til kage. Kage er i din optik forbudt, men du elsker det.
- Du lever dit liv ubevidst og kører på autopilot.
- Dit indre mad-politi larmer alt for meget og gør det svært for dig at STOLE på din krops signaler.
Skal jeg så droppe at forsøge at spise intuitivt?
Det kan være svært at overbevise sig selv om at man skal fortsætte, når det kan føles sådan:
“OK, hvornår begynder det at virke det her?”
” Det føles som en kamp jeg ikke kan vinde”
” Argh, nu spiste jeg alligevel hele bøtten med is, og jeg føler mig som en fiasko”
Skammen over ikke at kunne styre sig, selv om man havde lavet en aftale med sig selv, kan udløse så svære følelser, at det kan føre til en ny overspisning, og dermed en potentiel ny ond spiral som kan vare i flere dage, inden du igen får samlet dig selv op.
Men fat mod, for selv om det kan virke umuligt, så betyder det ikke at det ikke kan lykkedes og at du skal glemme alt om at nå derhen.
Men det ER svært, og det er ikke noget man gør fra den ene dag til den anden.
“Hvorfor kan alle andre få det til at virke”?
Måske har du set diverse profiler på instragram eller andre sociale medier, som gik fra at være forstyrrede i deres spisning og overvægtige til at tabe sig mange kilo. Og de siger at de fra den ene dag til den anden begyndte at spise intuitivt og dermed begyndte at tabe sig.
Jeg vil gerne sige til dig, at dette desværre skuer i mine ører.
Hvis grunden til at du gerne vil spise intuitivt er en forklædning af, at du i virkeligheden gerne vil tabe dig, så griber du det forkert an.
Intuitiv spisning er ikke en slankekur.
For jeg tør godt vove den påstand, at man ikke kan gå fra at være forstyrret i sin spisning igennem mange år, til pludselig at kunne føle og mærke sin krops signaler og spise intuitivt. Endda på en måde så man taber sig.
De personer du måske har set som hævder dette, har en forkert opfattelse af intuitiv spisning.
Og når de taber sig så meget og så hurtigt, så vil der unægteligt stadig være en stor del hovedstyrede metoder involveret, så som kalorietælling og restriktioner.
Fred være med det, så længe de har det godt og “det virker” for dem i deres liv.
Men at kalde det for intuitiv spisning i den gængse form, er simpelthen forkert og det kan bidrage med, at rigtig mange mennesker føler sig forkerte, når de IKKE kan få det til at virke, når det ellers ser så nemt og let ud.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer overfor hvad disse influencere gør for at opnå vægttab, og det kan også godt være at de overordnet set forsøger at spise efter sult og mæthedsfølelse.
Men som sagt kan det ikke være det eneste redskab de bruger, for hvis man spiser intuitivt, så vil man oftest i starten, kunne opleve en lille vægtstigning.
Det er helt normalt og et led i det at normalisere og legalisere alle fødevarer og mængder.
At man så i længden ( og det er altså en længere process ) kan opnå at spise så meget efter kroppens basale behov, at man taber sig og finder ind i en balancevægt, det er slet ikke umuligt.
Men det må ikke være udgangspunktet for at ville spise intuitivt.
Udgangspunktet må være, at man ønsker at føle sig FRI og gladere, efter man er kommet ud af lænkerne af sit spisefængsel.
Så, har du forsøgt dig med “bare at spise efter sult og mæthed” ligesom dem du ser på de sociale medier, og har du IKKE oplevet det så rosenrødt, så vid at det IKKE er dig der er forkert og noget i vejen med.
Så fik vi også lige slået det fast, og kan gå videre.
Hvordan får man success med intuitiv spisning?
Hvis du vil have success med dit projekt om at spise intuitivt, så skal du først og fremmest tage første del af dette indlæg til dig.
Du skal ville det af de rigtige grunde.
Har du den del på plads, så lad os kigge på hvad du kan gøre:
- Træne din krop i at sende dig basale sult og mæthedssignaler.
Det kan du fx. gøre ved at starte med at spise mekanisk i en periode.
Det kan du læse meget mere om i to blogindlæg jeg har skrevet, her og her. - Øve dig i at være fuldt “tilstede” og mere bevidst om dine mønstre.
Når du skaber mentalt plads ved at stoppe op og være mere bevidst om det du gør, og ikke mindst hvorfor du gør det, så vil det være nemmere for dig at lytte til impulser og signaler. - Fyre dit indre mad-politi og slanke-militær, og begynde at være kritisk overfor den stemme der fortæller dig, at du ikke må spise bestemte ting.
Når du først har fået styr på disse tiltag, så vil du begynde at opdage, at du kan mærke og opfatte sult og mæthedssignalerne og STOLE på dem.
Du vil kunne spise af bøtten med is, men stoppe dig selv, inden du bliver ubehageligt mæt og dårlig.
Du vil ikke længere dømme visse madvarer som forbudte, og være meget mere afslappet i forhold til dem.
Jeg håber at dette indlæg gav dig lyst til at forsøge dig med at komme tættere på madro og føle dig FRI.
Skriv endelig til mig hvis du har spørgsmål.
Kærligst,
Anja
Jeg hedder Anja og er 47 år. Jeg er certificeret Madmentor hos Marie Steenberger, april 2022.
Derudover har jeg en coachuddannelse fra Weight Watchers Denmark fra 2014, med mig i bagagen.
Samtidig er jeg mor, kæreste, ex-kone, datter, bonusmor, søster, svigermor, veninde og kollega….
Jeg brænder for at hjælpe dig med at slippe følelsesmæssige- og uhensigtmæssige spisemønstre, så du i stedet kan få en selvkærlig adfærd, madro, kropsro og sindsro.