Kunne det være dig der udtalte denne sætning?

Tænker du, at du aldrig nogensinde vil kunne styre dig, og at det altid er specifikke fødevarer der ødelægger projekt vægttab? I så fald er du ikke alene! Og sandsynligheden for at du tillægger specifikke fødevarer alt for stor betydning, og også giver dem for meget magt, er stor. Lad mig forklare hvad jeg mener.

Når vi gerne vil tabe os eller bare leve sundere, så er noget af det første vi pr. automatik gør, at skære alle vores ”guilty pleasures” fra, for så længe vi spiser dem, så vil vi ikke blive slankere eller sundere. Hvor ofte har man ikke hørt folk sige nej til kage – fordi de jo er på kur! Det er åbenbart vedtaget ved lov, at man ikke må spise et stykke kage, for så bliver man tyk!

Rationelt ved du måske godt, at selve den ”forbudte” fødevare ikke nødvendigvis er vildt kalorietung. Men du ved med dig selv, at hvis først du tillader dig selv at spise den, så kan du ikke stoppe dig selv igen. Og lige pludselig blev det alligevel til rigtig mange kalorier, og så var den kur officielt ruineret.

Langt de fleste har denne sort/hvide tankegang, når det kommer til vægttab eller sundhed. En alt eller intet tankegang. Vi dømmer fødevarer inde eller ude – sunde eller usunde, og så tror vi at vi har fundet nøglen.

Men guess what.

Ved at tænke på denne måde, har du ikke fundet nøglen. Du har højst låst dig selv ude og smidt nøglen væk. Der findes nemlig meget få mennesker der kan holde ud, at leve på denne måde ret længe ad gangen. Og når kuren eller projekt sundhed igen røg i skraldespanden, så bebrejder vi os selv for at have rygrad som en regnorm og være uduelige.

Den nedgørende adfærd skal vi stoppe lige med det samme! Du ved vist efterhånden godt, at jeg ikke synes, man overhovedet skal gå på slankekur. Det er et stort blinkende NO-GO. Med mindre du selvfølgelig synes det er topfedt at gøre tingene værre i længden. Så skal du endelig fortsætte dine slankekure. Man kan godt både ønske kropslige ændringer og også opnå dem, uden at gå på en slankekur. Men uanset hvad dit ønske er – om det er vægttab, vægtvedligehold eller vægtneutral sundhed, så er det allerførste du skal skille dig af med, din tanke om forbudte fødevarer.

Lad os tage chips som et eksempel – men det kunne være hvad som helst egentlig. Du elsker chips og du ved, at når du først har åbnet en pose, så går automatarmen i gang, og du kan ikke stoppe dig selv. Du bliver ved indtil posen er tom. Bagefter sidder du med en blandet følelse af dårlig samvittighed og væmmelse. Og du spørger helt sikkert dig selv, hvorfor du tømte posen, når aftalen med dig selv nu var, at du bare skulle have en skål. Måske når du at skælde dig selv ud og kalde dig selv for mange grimme gloser. Mest af alt er du bare træt af dig selv.

Men ser du. Du har sat chips op på en piedestal og samtidig gjort dem til alletiders skurk, som man for enhver pris skal undgå så meget og længe man kan. Så måske har du forbudt dig selv mange gange at købe en pose chips. Indtil den dag hvor du bare ikke kunne modstå fristelsen længere. Chipsene røg i kurven og blev spist med det samme. Så længe vi har et forhold til bestemte fødevarer, som gør dem forbudte, vil vi aldrig komme ud af dette scenarie.

Så hvad gør man så med de chips?

Det første man gør – og det gælder alle de fødevarer man har sat et ”forbudt label” på, er at indse at det blot er en fødevare. Intet andet end en fødevare. Den er hverken god eller dårlig i den forstand, at den enten må indgå vores kost eller ej. Hvordan hiver vi fødevaren ned fra den piedestal vi har sat den på? Det gør vi ved at spise den ofte og derved normalisere den. Jamen, jeg kan ikke spise chips ofte, for så overspiser jeg hver gang jeg får muligheden.

Nej!

Hvis du eksponerer dig selv for chips dagligt og dermed normaliserer dem, så vil du til sidst ikke have samme behov for at tømme posen. For så ved du, at du også kan have chips senere eller igen i morgen. Og med tiden mister de deres magi.

Men ting tager tid. Så du må regne med at det er et længerevarende projekt. Du normaliserer ikke det at spise chips på et par dage. Så det kræver en vis portion tålmodighed og vedholdenhed. Så, så længe du bliver ved med at overspise i chips og tømmer posen, så er det fordi du stadig har dem placeret solidt og godt oppe på piedestalen. Eller noget så lavpraktisk som at du spiser dem når du er virkelig sulten, og i stedet skulle have spist en ordentlig frokost eller aftensmad.

Jeg ved det er skræmmende at skulle give slip på sine tanker om sundt/usundt og tilladt/forbudt. Men det er desværre tvingende nødvendigt, hvis vi vil rykke os. Du kan vende den om og spørge dig selv, om måden du har gjort det på indtil videre, har virket? Har undgåelsesstrategien virket? Hvis du svarer nej til det, så var det måske en god ide at overveje, om man skulle forsøge sig på en anden måde?

Hvilken fødevare skal du begynde at normalisere i dag? Eller har du måske flere? Skriv ndelig til mig hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Jeg elsker at høre fra dig.

Med gode intentioner og hilsner, Anja ♥

---

• Instagram
• Mail